Ænder

Placering:
Toubroskolens gårdhave, Lyngbyvej 40.

Opstillet år:
1983.

På initiativ af:
Toubroskolen.

Materiale:
Bronze.

Kunstner:
Jørgen Lang Petersen.

Finansieret af :
Pengegaver fra skolens tyve års jubilæum i 1982 samt indsamling blandt forældre og indtægter fra elevaktiviteter.


aender_39-2

Baggrund. Skolen havde skaffet 5.000 kroner til kunstværket i tillid til, at Grenaa Kommune ville give et tilsvarende beløb til udsmykning på skolen. De kommunale penge bevilgedes imidlertid ikke, og der måtte herefter indsamles endnu 5.000 kroner. Det har ikke været muligt at finde frem til en nøjagtig afsløringsdato, men Dagbladet Djursland omtaler opstillingen af kunstværket den 26. April 1983. Skulpturen blev oprindelig opstillet ved skolens indgang, men efter hærværk blev den flyttet til gårdhaven.

Jørgen Lang Petersen, født 1940, læge og som billedhugger selvlært. Har udstillet på flere censurerede udstillinger. Har gennem de sidste ca. 15 år haft værksted på Mors. Har mest arbejdet i granit og støbejern med dyrefigurer som det mest foretrukne motiv.