Femte Maj Stenen i Ramten

Placering:
På hjørnet af P.Madsensvej og Savværksvej.
Opstillet år:
1946
Anledning:
Danmarks befrielse.
På initiativ af:
Borgere i Ramten
Tekst:

 
End er der en Gud foroven
 
der råder for Danmarks Sag
 
9. april 1940    5. maj 1945

Materiale:
Natursten.
Financiering:
Ved indsamling og pladsen blev skænket af hotelejer Anna og Bernhard Rasmussen.

Femte_Maj_Stenen_i_Ramten_b609

Nedskrevet af karetmager Alfred Poulsen:

Efter moden overvejelse besluttede hotelejer Bernhart Rasmussen, mælkehandler Hans A. Mikkelsen og karetmager Alfred Poulsen at indbyde til møde på Ramten hotel angående rejsning ef en Fredssten i Ramten. Mødet blev fastsat til fredag d. 27. Sept. 1946, og bekendtgjort ved opslag i brugsforeningen. Der mødte 18 mand fra byen og omegnen.
Det vedtoges at benytte trekanten øst for byen til formålet, og de stedlige sognerådsmedlemmer P.Madsen og A.Lund mente, det var lovligt. Dertil kom at B.Rasmussen og hustru velvilligst overlod os et stykke af deres have som gave.

Der nedsattes et udvalg bestående af B.Rasmussen, H.A.Mikkelsen, P. Madsen, Anders Kruse og Alfred Poulsen. Det vedtoges at indskriften på stenen skulle have følgende ordlyd: End er der en Gud foroven, der råder for Danmarks sag. 9.april 1940 – 5.maj 1945.
Ligeledes vedtoges det, at savskærer Einar Poulsen skulle passe pladsen med rengøring og plantning samt hejse og sænke flaget for en passende betaling.

Sten var der nok af i omegnen og samme aften oplystes det, at der var en på P.Madsens mark, en på A.Kruses mark og en i Oscar Andersens grav i Fjerupgårde og nogle dage efter kørte udvalget i P.Madsens bil ud at se på sten. Det blev imidlertid deres første skuffelse, idet det viste sig, at en var revnet, en anden var for rund, en tredie for stor og fol upassende i form. En fjerde som vi fandt som ellers var pæn, var for skrøbelig.

Det virkede meget nedslående på udvalget, og efter at vi var blevet så nogenlunde enige oma, at det var den vanskeligste ôpgave vi indtil videre var sat til at løse, besluttede vi at stille sagen i bero indtil videre.  Det varede dog ikke længe før vi igennem karetmager Poulsen, Hemmed fik underretning om, at vi sagtens kunne få en sten i nærheden af Treå eller måske i Hemmed.

Vi kørte så alle fem til Hemmed, idet alle udvalgets medlemmer så nær som A.Kruse var med, K.A.Mikkelsen dog suppleret af sin kone og vognmand Einar Sørensen, som den dag kørte for os. Efter at have undersøgt banens store grusgrav ved Glæsborg station samt stensætningen overfor stationen uden at finde det vi søgte, fortsatte vi til Treå, hvor vi så på adskillige sten og valgte så en som de fleste af os syntes særdeles godt om, og som også blev den som nu er opført i Ramten.
Nu gjaldt det så om at få den hjem og det skulde vel ikke være så vanskeligt, da den jo ikke var så særlig stor.

En kran kunne vi få på stedet, og det formentes af vor tillidsmand, at der var en vognmand med heste og gummivogn i Brønstrup, der kunne og ville køre den for os, men tiden gik, og efter nogen tids venten opdagede vi, at vi fik ingen sten på den måde.

Efter nogle dages stilhed kommer vi i tanker om, at vi har en vognmand der rigtig kan køre. Ham får vi gjort interesseret og han stiller ved stranden med sit hestekøretøj og vil hente stenen hjem. B.Rasmussen og Alfred Poulsen er med og skal hjælpe med at læsse den, men da vognmanden ser stenen, er han klar over, at den kan han ikke køre fra stedet og den halve km. langs stranden og’endlig gennem et skarpt sving op til Treå, og på det grundlag tog vi hjem for efter vor mening
aldrig mere at beskæftige os med den sten. Det var en af vore store skuffelser.

Samme dags eftermiddag besigtigede A.Poulsen vor hjemlige grusgrav hvor vi fik øje på de to store sten, der står som skildvagter for indgangen til monumentet. Det lyste lidt op, og efter en tur gennem Battrupholt, Nimtofte og Mogenstrup hvor han fik løfte om valget mellem ti eksemplarer, stod humøret ret højt igen, der kunne man da komme til med biler.

Femte_Maj_Stenen_i_Ramten_b608

Efter en rolig nat går A.Poulsen op til B.Rasmussen for at meddele ham den glædelige nyhed, men Rasmussen har i nattens løb udklækket en dejlig plan, der går ud på at hverve Zoneredningskorset, der som bekendt påtager sig alt og vist heller ikke er særlig dyr. Vi fik dog ikke forbindelse med Zonen, men derimod med Falck, Ryomgård, der jo nok ville påtage sig arbejdet, men for det første skulle de have 25 kr. pr. dag for en blokvogn og en snes kr. pr. time, og da vi deraf kunne slutte at et sådant foretagende kunne komme til at koste alle vore indsamlede penge, opgav vi tanken.
Efter en kort rådslagning, kom vi til det resultat, at stenen på stranden kunne slæbes op ved hjælp af en slæde og tre spand heste, hvilket også lykkedes nogle dage senere,  idet gårdejerne P.Krogh, Højgård, R.Skovsen, Ørbækhedegård og J.Just, Justsminde tilbød at køre..

Fortalt af E.Krogh og P.E.Svensson:

En tidlig morgen kørte fire gårdmænd af sted til Bønnerup, for med deres i alt 7 heste at slæbe stenen i land – den lå ca. 100 meter fra vandkanten. De 4 gårdmænd var Rasmus Skovsen, Jacob Just, Peter Krogh og Søren Kroer. Rasmus Skovsen, som mødte op med 3 heste, var den, der skulle lede slagets gang. Selvom Alfred Poulsen havde konstrueret en “slæde”, som stenen skulle glide på, var det strengt nødvendigt, at hestene begyndte at trække samtidigt; men dette lykkedes først i tredje forsøg. Da var også nogle af hamlerne sprunget, så man nu kun kunne bruge 6 af hestene.
Da stenen var kommet på land, blev den læsset på Axel Svenssons lastbil og fragtet til Ramten, hvor den blev læsset af på sin nye plads. Begge dele foregik med håndkraft!

Stenhugger Øvlesen, Grenaa monterede den med ophøjede bogstaver, og efter at den var rejst:på et cementfundament og tildækket havde vi en afsløringsfest den 7. december, hvortil der var mødt ca. 120 deltagere op. Vi sang: Til Himlene rækker din Miskundhed. Gud. Vort skønne flag som brugsforeningen havde skænket gik derefter til tops, mens vi sang:
Der er ingenting der maner, og fru hotelejer Rasmussen talte for flaget hvorefter vi sang: Der er et yndigt land. Ved hejsningen af flaget medvirkede et medlem af Ramten Idrætsforening, Ruth Kroer og et medlem af den kristelige ungdomsbevægelse, Willy Poulsen. Derefter afslørede A.Poulsen stenen og mindedes vore faldne og dem som led under besættelsen, samt vor konge som under de vanskelige tider gjorde de ord som står øverst på.stenen til sine.

Efter sangen: Jeg elsker de grønne lunde, fortsattes festen på hotellet ved de veldækkede og smukt pyntede kaffeborde, hvor vor særlig indbudt taler lærer Thomsen, Mastrup holdt en kristelig-national tale: Guds Miskundhed og Menneskers Tilfredshed og Ærlighed.
Mange andre havde ordet: Edv. Christensen, A.Lund, B.Rasmussen, R.Skovsen, Willy Poulsen, L.Svane, fru Kristine Johnsen, Fru Rasmussen og Jakob Just, der alle gav udtryk for deres glæde over det der havde samlet os, ligesom der også blev talt for Kongen og Dronningen.
Det foresloges af B.Rasmussen, at der hvert år 5. maj skulle afholdes en lignende fest (kristelig-national) og at der for at skaffe midler til vedligeholdelse skulle foretages en bortlodning hvis det gjordes nødvendigt.

Traditionen med alsang den 4. maj fortsatte i nogle år frem.

Indskriptionen blev oprindelig opsat med bronzebogstaver , men disse blev i 1985 udskiftet med bogstaver indgraveret i stenen.Denne sidste restaurering blev betalt af Bikuben Ørum og Dj Bank.

Femte_Maj_Stenen_i_Ramten_b654