Gavlmaleri Nørregade 13

Placering:
Hjørnet af Nørregade og Markedsgade.

Opstillet år:
1994.

I anledning af:
Grenaa Kulturuge.

På initiativ af:
Mellemfolkeligt Samvirkes Lokalgruppe.

Materiale:
Træplader opsat på husgavl.

Kunstner:
Saed Fadavi.

Finansieret af:
Lokale sponsorer og Grenaa Kommune.

Gavlmaleri 57 gl

Gavlmaleriet på ejendommen Nørregade 13 blev afsløret ved afslutningen af Grenaa Kulturuge søndag den 1. maj 1994. Kulturugen havde temaet “Al verden i Grenaa”, og udsmykningsprojektet var et sindbillede på dette tema. Maleriets mange motiver er hentet fra forskellige kulturer, men med naturen og mennesket, som det bærende element. Dagbladet Djursland skrev blandt andet efter afsløringen:

Kunstværkets budskab er verdens mangfoldighed og forskellighed og de grundliggenmde fælles værdier, som findes på tværs af kulturer. Det handler om menneskelighed og samspil, sagde Birgit Skov Jensen og rettede en tak til alle implicerede, før billedet blev afsløret.

Mellemfolkeligt Samvirke har været primus motor i selve initiativet, og kunstneren Saeed Fadavi er manden bag den kunstneriske vejledning. Grenaa Produktionsskole har til gengæld sørget for alt det praktiske og tekniske i ugen, der er gået, med at fremstille selve maleriet.

Hertil kommer ikke mindst de 15 unge, der rent faktisk lavede billedet. De er sammenstykket af unge fra den ganske verden:
Puerto Rico – Frankrig – Bosnien – Grønland og Grenaa.

Om finansiering af projektet skrev Grenaa Bladet den 5. april:

Budgettet balancerer omkring de 50.000 kroner. Af disse sørger MS for de 15.000, som går til Saeed Fadavis arbejde, rejse og ophold. Resten hentes hjem hos forskellige institutioner og de handlende. Blandt andet afleverer Sadolin Farveland ved Lars Møller for 5.000 kroner til projektet. Dansk Flygtningehjælp sørger for udgifter – 10.000 kroner – til mad og overnatning og endelig skyder Grenaa Handelsstansdforening / Cityforeningen yderligere 10.000 kroner ind i projektet til opsætning af plader på gavlen

På Grenaa Produktionsskole findes en billedserie om gavlmaleriets tilblivelse.

Nyt gavlmaleri

Gavlmaleri 57 ny

Nyr gavlmaleri opsat år i 2009

I december 2009 blev der afholdt klima-topmøde i København, og i den anledning havde Grenaa Produktionsskole ladet fremstille et nyt gavlmaleri, der blev afsløret d. 21 august 2009.

Maleriet er blevet til i samarbejde med kunstnere fra Tanzania og produktionsskolen, og er en gave til Grenaa. Inspirationen til maleriet, der forestiller en idyllisk scene hvor dyrene samles om vandhullet  for at drikke sammen – løven sidder sammen med antilopen, og her gældet ikke om at komme først, eller være størst – er hentet i det forestående klima-topmøde.
Symbolikken i billedet er at alle, uanset race og kultur skal kunne samles omkring bordet til topmødet.

Det gamle galvmaleri fra 1994, befinder sig i dag på produktionsskolen.

25-11-1996