En henrettelseshistorie fra Ålsø                                  En henrettelsehistorie i PDF

Forhør på Grenaa Rådhus 1854-1855

Forord

Hermed foreligger den syvende udgivelse fra Det historiske Udgiverværksted i Grenaa. De tidligere har været erindringsbøger, mens vi nu præsenterer et historisk kildeskrift. Vi har valgt i sin helhed at gengive retsreferaterne i en sag, som førte til henrettelse af Gjertrud Marie Hansdatter fra Ålsø i 1856. “Hor, mord og henrettelse” er hovedingredienserne i sagen, og under denne titel arbejder arkivar Børge Kjær på en artikel, som forhåbentlig vil udkomme i årbogen Grenaa og Omegn før og nu, 2004.

Mange har bidraget til udgivelsen. Ib Asmussen, Grenaa, har gjort arkivstudier på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Niels Erik Mortensen, Homå, har trukket det største læs ved at renskrive retsreferaterne efter justitsprotokollens gotiske håndskrift. Suzana Navarra, Grenaa, har på tilsvarende vis renskrevet referater fra fogedforretninger i sagen. Inge Larsen, Grenaa, har overført teksten til pc samt finpudset og redigeret den til udgivelse. Børge Kjær, Grenaa Egnsarkiv, har skrevet indledning og efterskrift samt læst korrektur på renskrivningen af den gotiske tekst. Endelig har Bent Kjeldsen, Grenaa Egnsarkiv, samarbejdet med trykkeriet om udgivelsen. Vi håber ikke, at de mange kokke har fordærvet maden – eller forgiftet den.

Udgiverudvalget

Indledning

Den 19. juni 1856 blev den 36-årige Gjertrud Marie Hansdatter fra Ålsø halshugget på Hessel Hede syd for Grenaa by. Forud var gået en retssag, hvis kerne var mistanken om et giftmord på hendes mand, Jens Andersen Møller, og den endte med hustruens tilståelse. Men i retten skulle man lægge øre til mange løgnehistorier og bortforklaringer, før sagens rette sammenhæng kom for dagen.

Gjertrud Marie Hansdatters mand var afgået ved døden den 10. december 1854, og den 22. begyndte forhørene på Grenaa Rådhus på Torvet. Der var tale om i alt 26 retsdage med afhøringer af sagens hovedpersoner samt en lang række vidner, og omkring juletiden var kun helligdagene fri. By- og herredsfoged Claus Gottlieb Nyeborg, der boede på Søndergade i Grenaa, foretog afhøringerne hele retssagen igennem, og til stede i retten var desuden en skriver og to retsvidner.

Der var også forsvarer og anklager i sagen, men de spillede ingen rolle i forbindelse med afhøringerne. De blev beskikket den 5. maj 1855, da forhørene var afsluttet og et anklageskrift udfærdiget, og de udformede deres anklage og forsvar på skrift alene ud fra det foreliggende forhørsmateriale. Også sagens videre forløb frem til Højesteret foregik uden nye afhøringer af de implicerede.

Forhørene på Grenaa Rådhus i perioden fra 22. december 1954 til 29. marts 1855 dannede altså grundlaget for dommene i sagen, der resulterede i Gjertrud Marie Hansdatters henrettelse og tugthusarbejde på livstid til lærer Morten Nielsen, Ålsø. Referaterne fra forhørene er også i dag det helt centrale materiale til belysning af sagen. Her får vi G. Nyeborgs dygtige afdækning af mordgådens løsning og de pikante seksuelle forhold, som var en afgørende faktor, og her kommer vi til at kende de implicerede på godt og ondt.

Retsreferaterne har ikke tidligere været benyttet af dem, der har skrevet om sagen, men de gøres hermed tilgængelige i uforkortet form og i stort set ordret gengivelse. Dog er nogle standardformuleringer udeladt. Hver retsdags afhøring indledes således: “År – – – blev Grenaa Bys og Nørre samt en del af Sønder Herreds politiret sat på rådhuset i Grenaa og administreret af den ordinære dommer og skriver i overværelse af retsvidnerne – – – , hvor da forhøret angående Jens Andersen Møllers dødsmåde kontinuerede.” Denne tekst er kun medtaget ved det første forhør, men ellers udeladt. Alle forhør afsluttes med dommerens og retsvidnernes underskrifter. Disse er også udeladt.

Med hensyn til sproget er de enkelte ord omskrevet til moderne stavemåde, og tegnsætningen er ændret. Men alle gammeldags ord og sproglige vendinger er bibeholdt. Det samme er de lange sætningskonstruktioner med mange indskudte bisætninger. På det punkt hviler rettens sprogbrug tungt over teksten, og læseren må væbne sig med tålmodighed og vænne sig til formuleringer, som afviger ganske meget fra en moderne tekst.

Kun enkelte ord behøver en nærmere forklaring. I forbindelse med hvert enkelt forhør angives den afhørte i begyndelsen med navns nævnelse, men derefter bruges navnet ikke. I stedet bruges ordet “komparenten/komparentinden” om den, der afhøres. Er der tale om afhøring af en person, som er under arrest, bruges betegnelsen “anholdte” eller “arresterede”. Også denne finurlighed i datidens sprogbrug i retten må man vænne sig til.

By- og herredsfoged Nyeborg benævnes i sammenhængen som “dommeren”, men han var også by- og herredsskriver. Dette hørte til embedet, men en ansat skriver har ført pennen. En lille forskel i referaternes skriftbillede tyder på, at to skrivere har været i aktion under sagen, men de sproglige formuleringer er meget ensartede hele forløbet igennem. Vi må forestille os, at Nyeborg under korte pauser i forhørene har dikteret en resumerende tekst, som af skriveren blev ført ind i justitsprotokollen. Efter hvert forhør blev teksten som helhed oplæst og godkendt med eventuelle tilføjelser.

Forhørsreferaterne er et par steder suppleret med referater af fogedforretninger i tilknytning til sagen, nemlig i forbindelse med tekniske undersøgelser på Morten Nielsens og Gjertrud Marie Hansdatters bopæle samt i forbindelse med opgravningen af Jens Andersen Møllers lig på Ålsø Kirkegård. Ved disse forretninger var G. Nyeborg også den, der dikterede teksten, og skriveren er af dem, vi kender fra retsreferaterne.

I forbindelse med referaterne opregnes en række skrivelser og dokumenter, som blev fremlagt i retten. De er angivet med løbenumre 1- . Det har ikke været muligt at finde disse på Landsarkivet for Nørrejylland, og de er formentlig ikke bevaret. Der findes ganske vist pakker med dokumenter til justitsprotokollen, men her findes ovennævnte ikke. Derimod er forsvarers og anklagers indlæg i sagen bevaret her.

Det ligger i sagens natur, at forhørsreferater vil indeholde mange gentagelser. De samme begivenheder omtales af flere af de implicerede i sagen – hovedpersoner såvel som vidner, og den samme person kan gentage fremstillingen af et forhold med små nuanceforskelle. Alligevel har vi valgt at udgive referaterne i deres helhed. Kun den giver det fulde billede af kriminalgådens løsning og dermed G. Nyeborgs detektivarbejde som forhørsleder.

Det er en barsk historie, vi får serveret i referaternes nøgterne sprog, hvor vidnesbyrd om de impliceredes følelsesreaktioner kun dukker op i ganske få glimt. På det punkt er et gardin trukket ned mellem sagens parter og læseren. Vi har stort set kun personernes handlinger samt deres forklaringer og bortforklaringer at holde os til. Her er der til gengæld meget for læseren at tænke over. Sindrige løgnehistorier bliver vi bundet på ærmet, og sælsomme handlingsmønstre på det seksuelle gebet har huseret i den lille landsby Ålsø.