Djurslands kogebogen

PDF

Lille forord til Djurslands kogebogen

”Et mangfoldigt spisekammer” må være dækkende i beskrivelsen af det djurslandske område. Her er udstrakte skovbælter, kyster, åer, søer. Det har givet liv til en mangfoldig flora – vilde bær og urter, som har betydet, at østjyderne har kunnet supplere deres forråd og tilberedt måltider, som var en kærkommen afveksling fra den traditionelle kost. Som resten af kongeriget fremviser også Djursland et fint vævet netværk af større og mindre herregårde, samt byer og købstæder med markeder, udskibning og infrastrukturelle institutioner.

Det er ikke let at udpege gamle egnsretter fra Djursland. Spørger man folk på Djursland, er der da heller ikke mange, som kan give konkrete bud på særlige serveringer. Denne kogebog er derfor af stor betydning – et stykke vigtig kulturhistorie om madkulturen på Djursland.

Rigtig god læselyst. Bettina Buhl Madhistoriker og museumsinspektør, Det Grønne Museum