Jenny Bloch
Forord
Det historiske Udgiverværksted i Grenaa præsenterer hermed sin anden udgivelse. Det sker i samarbejde med Grenaa Egnsarkiv, hvor Jenny Blochs erindringer har været opbevaret, siden de blev nedskrevet i årene 1976-1978.
Inge Larsen har renskrevet manuskriptet på pc og forestået redaktionsarbejdet sammen med Bent Kjeldsen på Grenaa Egnsarkiv. Enkelte passager i det oprindelige manuskript er udeladt for at undgå gentagelser, og der er foretaget mindre sproglige ændringer. Valget af billeder og deres indredigering i teksten er ligeledes foretaget af Inge Larsen og Bent Kjeldsen. Trykningen er sket på Grenaa Biblioteks kopimaskiner, og medlemmer af udgiverudvalget har givet en hånd med ved praktiske opgaver.
Tak til alle medvirkende og god fornøjelse til læserne.
Udgiverudvalget
Indledning
Grenaa Egnsarkivs tidligere leder J. A. Nielsen udgav i 1975 bogen Grenaa Minder. Den indeholdt en række lokalhistoriske artikler, og i et afsnit fortalte han barndomserindinger om sin tid som hjorddreng i Hammelev. Det blev en inspiration for Jenny Bloch. I en radioudsendelse fra 1988 fortalte J. A. Nielsen om, hvad der videre skete:
“Jeg traf en dag på museet en skolekammerat fra Hammelev, Jenny Bloch. Hun sagde: “Når du kan skrive dine erindringer, kan jeg vel også”. Så var det da naturligt, at jeg svarede: “Se så at komme i gang”. – Jenny Bloch fulgte opfordringen, og i løbet af årene 1976-1978 blev det til 250 håndskrevne sider, der detaljeret og levende berettede om hendes liv. Samtidig samlede hun og indklæbede fotografier til belysning af historien, og det hele blev afleveret til egnsarkivet. Som på så mange andre områder gjorde hun her pligtskyldigt og med omhu, hvad J. A. Nielsen havde opfordret hende til, men det skinner også tydeligt igennem, at hun har haft megen glæde af skrivearbejdet og af samarbejdet med ham.
Det store manuskript blev renskrevet på maskine af J. A. Nielsen, og en kopi blev sendt til Nationalmuseet. Dele af det har tidligere været trykt. Afsnittet om Jenny Blochs tid som gangpige på epidemisygehuset i Grenaa i 1920erne kan læses i Grenaa og Omegn før og nu, 1985, og i Ulla Skovsbøl Knudsens bog: Vi der valgte landet, 1988, findes et afsnit med mindre uddrag af erindringerne. Men først nu udgives manuskriptet i sin helhed med en del af de tilhørende fotografier som illustrationer.
Jenny Blochs liv har på en vis måde været specielt. Hendes forældre havde fra 1910 et husmandssted ved Sangstrup, og her havde Jenny sin barndom. Som det var sædvanligt på landet, kom hun efter konfirmationen ud som tjenestepige på et par gårde, og fra 1923 til 1926 var hun gangpige på epidemisygehuset, men herefter ændrede hun kurs i forhold til samtidens normer. Hun tog arbejde som “karl” på en gård og blev derefter landvæsenselev på Stensmark. Senere igen var hun tjenestekarl på øen Hjelm. I erindringerne skildrer hun sit mandsarbejde ved landbruget, og på billederne ser vi hende gå klædt som sine mandlige kolleger under arbejdet.
Op gennem 1930erne boede Jenny Bloch det meste af tiden hos forældrene og hjalp til med at drive husmandsstedet på Sangstrupvej, men hun gik også ud som daglejer og påtog sig både mands- og kvindearbejde – målt med datidens målestok. Hun blev i 1941 gift med Viktor Bloch, og året efter overtog de husmandsbruget efter hendes forældre. Her levede de sammen indtil Viktors død i 1980, og her skrev Jenny sine erindringer. Hun blev på husmandsstedet, indtil hun i 1983 flyttede på plejehjemmet Fuglsanggården. Kort tid efter døde hun den 3. September 1983, 76 år gammel.
Læseren af Jenny Blochs erindringer vil naturligvis få et indblik i hendes særlige kvindeliv, men frem for alt får vi en usentimental og nøgtern skildring af arbejdsforhold ved en form for landbrug, som ikke er mere. Der er meget historisk gods at hente på de efterfølgende sider, men vi er også så tæt på vor egen tid, at mange læsere med tilknytning til landbruget vil kunne nikke genkendende til mangt og meget.
Læseren bør sætte sig godt til rette og væbne sig med tålmodighed. I bogens første afsnit giver Jenny Bloch en meget detaljeret beskrivelse af hjemmet og dets indretning samt af omgivelserne. Hun har her fulgt J. A. Nielsens opfordring til give detaljerede beskrivelser af hensyn til eftertiden. Herved er afsnittet blevet et fint historisk dokument om et husmandsbrug, men det er ikke så levende fortalt som de senere kapitler i bogen. Man har fornemmelsen af, at Jenny Bloch efterhånden “har skrevet sig varm”. Jo længere man kommer frem – jo mere liv, underfundighed og humor.
God fornøjelse