Om initiativet og financeringen skrev Randers Amtsavis den 14. August 1905:
Havnemester Olsen gjorde rede for Monumentets Tilblivelseshistorie: Han oplyste, at Krigsministeriet har skænket 2 af kanonerne, Marineministeriet 200 kr., Københavns Officersforening 100 kr., Kammerherre v.d. Maase 50 kr. Og et halvt hundrede mindre Bidragsydere ialt 337 kr. Kommunen har skænket Grunden.
Han betonede, at alt arbejdet er udført af lokale kræfter, og rettede en tak til enhver, der paa den ene eller anden Maade havde hjulpet med.
Han overgav endelig Monumentet til Sogneraadet til Vedligeholdese.
Anholts præst, pastor Christensen, var formand for den komité, der havde forestået indsamlingen og monumentets opsætning.
Englænder- mindesmærke på Anholt, foto 1912
Om mindesmærket skriver Peter Linde i bogen “Anholt”, 1948, s. 28:
Mindesmærket til Ære for de Danske, som faldt under Kampen mod Englænderne i Slaget paa Anholt 1811, blev rejst i Aaret 1905 og bestaar i en tresidet Opbygning af store, raa Kampesten. Hist og her er der puttet smaa Skærver og Rullesten ind i de brede Cementfuger, en mærkelig oldtidsagtig Teknik, som gør det hele alvorligt og ærværdigt og faa det til at se uhyre gammelt ud. Det nederste Sokkelparti er af ekstra store Kampesten, og paa særlig udsøgte Blokke, der danner de fremspringende Hjørner, er opstillet Kanoner, som med den øverste Ende af Løbet støtter sig til den høje Granitopbygning. Øverst oppe er der arrangeret tre Kuglepyramider, og midt imellem dem staar en Søjle af Sandsten samlet af to Tromlestykker. Den øverste Flade af søjlen er skraat afhugget, man har altsaa søgt at efterligne en overbrudt Søjle, man har villet rejse et Symbol paa det bristede Haab. Paa en af Opbygningens trende Sideflader, den, der vender mod Nord, er en Stenplade med Indskriften:
Danske
Officerer og Menige
faldne paa Anholt
27 Marts 1811
Værer Fred med Eders Minde
I som Pligtens Bud adlød
Og i Kamp mod mægtig Fjende
Fandt for Danmark Heltedød
Søjlen øverst oppe paa Monumentet er tildannet af to sekskantede Sandstensprismer, som blev hævet fra et Vrag, der ligger sunket ud for Anholt Havn. Der blev bjerget flere saadanne sekskantede Sten end de to, der blev benyttet til Monumentet. Een blev lavet til Vejtromle, og een skal være havnet i en Villahave ved Sjællands Nordkyst. Man maa antage, at det sunkne Skib har været paa Vej mellem Norge og Danmark lastet med Bygningssten for et eller andet kongeligt Foretagende engang i Christian den Fjerdes Dage. Arkitekturhistorien vil maaske kunne klare Problemet, saa at Monumentet derved vil faa endnu større historisk Interesse. De tre Jernkanoner, som staar opstillet paa Monumentets Hjørner, er af meget forskellig Alder, men ingen af dem har direkte Tilknytning til Batalien 1811. Kanonen, som staar til venstre for Indskriftstavlen, altsaa mod Nordøst, er en af Hærens glatløbede 12 Punds Granatkanoner af Artillerigeneral Fibigers System 1834. Kanonen tilhøjre for Indskriftstavlen, altsaa mod Nordvest, er en af Flaadens riffelløbede 4 Punds Kanoner af Model 1868. Forneden paa Løbet ser man indhugget en Vægtangivelse: 906 Pund. Slige Kanoner kaldes sædvanligvis Nicentners. Begge disse Kanoner er i sin Tid blevet støbt i Sverige. Kanonen, som staar paa Sydhjørnet, er af ganske samme Slags som sekd andre, der forbundne med Ankerkæder, danner en Indhegning omkring Monumentet. Disse syv Kanoner er af den Slags, som kaldes Finbankere, og de hører hjemme i Christian den Fjerdes Dage. De er alle sammen saa medtaget af Rust, at deres fine Profilering er blevet uskarpe, eller næsten helt er forsvundne, alligevel faar man Respekt for disse ældgamle Kæmper, som i længst forglemte Feltslag tordnede og flammede og brølende af Hidsighed er sunket tilbunds i det svale Hav, og saa efter Aarhundreders Forløb er blevet hentet op til den Verden, de forlod i Vrede, men som de nu stilfærdigt kan hygge sig i, samtidig med at de vogter over dyrebare danske Minder.
Monumentet blev som før sagt rejst i Aaret 1905. Dets kunstneriske Form og opbygning skyldes Billedhuggeren Carl Bonnesen. Materialets Tildannelse har Stenhugger Månson været Mester for. Indskriften paa Tavlen er et Arbejde af Christen Møller. Verset er forfattet af Bestyrer Hans Hjorth. der endte sine Dage som Byfoged i Aalborg.
Den højtidelige Afsløring af Monumentet fandt Sted den 12. August 1905 Kl. 16. Pastor Christensen, Anholt, udbragte et Leve for Kongen, og saa faldt Dækket. Bestyrer Hjorth, Anholt, holdt derefter et lille historisk Foredrag om Krigsbegivenhederne 1811, og Havnemester Olsen tekkede Bidragyderne. Til Slut udbragte Konsejlpræsident I. C. Christensen, der sammen med Oberstløjtnant Seedorf og Kommandør Kofoed-Hansen i den festlige Anledning var taget over til Øen, et Leve for Danmark.
Carl Bonnesen, billedhugger, født 1868 i Aalborg og død 1933 i København. Han var uddannet på Kunstakademiet i København og har haft mange udlandsophold. Han har en stor og alsidig produktion bag sig og har lavet mange værker i bronze. En stor del af hans gipsmodeller findes i dag i Tingbæk klakminer.
Om Carl Møller og hans arbejde med mindesmærkerne på Anholt skriver Peter Linde i bogen “Anholt”, 1948, s. 112:
Indskriften paa Mindekorset ved Veststranden, Indskrifterne paa Thierrys Gravsted, Indskriften paa “Frihedsstøtten” og paa Krigsmonumentet er indhugget af en Mand, som hed Christen Møller. Han var Jyde, “Morbroder til jydske Karen, som var gift med en Anholter”. 1864 blev han Krigsfange i Wittenberg, og her fik han lært Stenhuggeriet. Han brugte sin Kunst paa Anholt, og foruden de nævnte mere monumentale Opgaver, som han fik at klare, kom han til at lave en Mængde ganske smaa Marmortavler, en Slags Brevpressere, som paa den ene Side bærer Gisela Thierrys Navn eller Elfrida Grentzmanns Navn og paa den anden Side et bibelsk Skriftsted. Af slige smaa Mindesten, som Dr. Thierry bestilte hos Christen Møller, er mange i Behold hos Beboerne paa Anholt.