Mindesten for befrielsen – stenen var placeret på Kanneshøj i Fjellerup, men senere flyttet til sin nuværende plads. Stenen kunne ikke opstilles på Hegedalsbakken, efter at tyskerne havde opholdt sig der.
Historien for opsætningen af stenen er følgende:
Gennem en årrække havde der været holdt møder på Hegedalsbakken, (der blev kaldt Baunen). – I 1940 under den 2. verdenskrig, beslaglagde Besættelsesmagten Hegedalsbakken. – I foråret 1945, da man skønnede at krigen og dermed besættelsen, snart ville ophøre, var man klar over, at “Baunen” ikke mere kunne bruges, – da den delvis var ødelagt af Besættelsesmagten, og ikke mere kunne bruges som det samlingssted, den gennem mange år havde været.
Mejeribestyrer J. Lyndrup, Fjellerup, tog initiativet, gik til Anton Haumand og hans kone Thea, (der hed Dorthea), for at tale med dem, om at få “Kannebakken”, som den blev kaldt efter Thea Haumands far, der hed Jens Kanne Jensen. – Thea og Anton Haumand boede i huset, der nu ejes og bebos af Margrethe Spens. – De ejede “Kannebakken” der hørte til huset. – De blev enige om at de ville skænke bakken til Byen, samt vej dertil. Da det rygtedes, gav også Gdr. Valdemar Fog og hans hustru, Anna, deres mindre del af bakken, samt vej dertil mod vest, ned til gaden, der i dag hedder Kanneshøjvej.
Man gik nu i gang med at få lavet en festplads, som erstatning for Baunen, hvor man kunne samles til folkelige møder, der tidligere blev holdt på Baunen. – Dette arbejde blev gjort om aftenen, og arbejdet blev udført af byens borgere, såvel yngre som ældre. – En stor sten blev fundet i gdr. Mads Rasmussens skov, der ligger i nærheden af bakken. Den blev under karetmager David Jensens ledelse, bugseret ned derfra og til bakken. For at få den op på toppen af denne, måtte man bruge noget svært tømmer og lange stænger, godt smurt i brun sæbe, for lettere at kunne glide. Det sidste stykke, op ad den stejle bakke, måtte til sidst bruges en kran eller lign, til hjælp.
Der blev indhugget et vers og årstal, ligeledes en lærke på stenen. Tegningen af dette blev udført af Karen Lyndrup, datter af J. Lyndrup.
På stenen, som er indhugget af karetmager David Jensen står:
5. maj 1945.
DANMARK FRIT I MORGENGRY,
HJERTER HILSER DAG PAANY.
Til festpladsen gav gdr. Peter Nielsen og hustru, “Hagenbjerggaard”, flagstangen. Skræddermester Alfred Frederiksen og hustru gav flaget.
Der blev skrevet skøde og et fundats, hvori der stod at det var Anton Haumand og hustrus ønske, at der skulle være en bestyrelse for festpladsen, bestående af 3 mand: En fra INDRE MISSION, en fra DEN GRUNDTVIGSKE RETNING, (Kirkeligt Samfund), samt en kasserer, ansat ved Fjellerup Sparekasse, (Nu Bikuben).
Der stod ligeledes i fundatsen, at festpladsen skulle bruges til såvel kristelige som folkelige møder, og i øvrigt til gavn og glæde for byens og egnens befolkning.
Den første bestyrelse blev: Pastor J. G. Mørch, mejeribestyrer J. Lyndrup, samt sparekassebestyrer Peter John, alle bosat i Fjellerup.
De første år blev der holdt grundlovsmøde d. 5. juni, og ligeledes det såkaldte “Hegedalsmøde” blev holdt en søndag i juni. Men efter nogle år, blev grundlovsmødet henlagt til præstegårdshaven – hvis vejret var dårligt, kunne man benytte kirken, Hegedalsmøderne der blev holdt på Kannebakken ophørte ligeledes.
Der var en del år en trofast flok, der samledes d. 4. maj, hejste flaget, der blev sunget nogle sange af vore mange gode danske sange; men også dette ophørte, – den sidste gang var der kun to deltagere.
I nogle år, hvor der endnu var sommerpensionat på “Østergaard”, kom der en del derfra, for at nyde den smukke udsigt fra bakken eller højen. I dag er træerne vokset så store, at man kun kan se mod nord, over markerne, skoven og havet i baggrunden.
Efter at “Kannebakken” i mange år ikke blev brugt, var der en del, der igen skabte interesse for “Jens Kannes Høj”, og tog initiativet til at få ryddet op i bevoksningen, og igen sætte den i stand. I 1981 blev en ny flagstang rejst, et nyt flag blev foræret, ligesom der blev opstillet et toilet. Efter at Sct. Hans-festerne ved stranden er ophørt, bliver disse, dog hovedsageligt for egnens befolkning, holdt på bakken, hvor en stor del, både børn, unge og ældre møder op.
Der er nu nedsat en bestyrelse på 5 medlemmer, som repræsenterer: Indre Mission, K.F.U.M. spejderne, Borgerforeningen, Idrætsforeningen og Menighedsrådet. Nuværende formand er forpagter Emil Westrup.
Det er vort håb, at byen og dens borgere, fremover vil skønne på denne gave man fik i 1945, og værne om den, så også vore efterkommere må kunne få glæde af den.
Kanneshøjvej 39, Fjellerup i februar 1984.
Margrethe Spens.
Fra FjellerupBy.dk kan man bl.a. læse følgende:
Pladsen skulle bruges til såvel kirkelige som folkelige møder. I en årrække blev der regelmæssigt afholdt forskellige arrangementer, hvorefter pladsen i nogle år sygnede lidt hen. I 1980 blev der igen skabt interesse for Jens Kannes Høj; man gik i gang med at beskære og rydde op i beplantningen, og året efter blev en ny flagstang etableret sammen med et nyt flag. Der blev også opstillet toilet, og der blev fornyet liv på pladsen, bl.a. afholdtes Sct. Hans fester for byens og egnens befolkning.
Da pladsen ved Fjellerup Østergård blev ledig i 1996 flyttede Borgerforeningen Sct. Hans festen til Østergård og Kanneshøj kom igen til at sygne hen. I 2007 fik Borgerforeningen ryddet op på pladsen og Kanneshøj blev igen anvendt bl.a. til “En eventyraften med overnatning på pladsen. Borgerforeningen afholder fortsat en årlig familieaften på Kanneshøj.
I maj 2013 blev 5.maj stenen flyttet ned på David Jensens Plads.