Genforeningsstenen i Homå står på en plads i den østlige del af byen. På den store sten er indhugget et skjold med Christian d. X´s navnetræk og teksten:
I Haab og Tro, med Kamp og Daad og Mødres Graad vor Slægt saa Tiden rinde.
Om Sejrens Dag for Retfærds Sag skal denne Sten staa Minde. 1864-1920.
De sidste to linier af denne tekst findes også på genforeningsstenen i Enslev, som rejstes tre år tidligere.
I en rundkreds om stenen er lagt store sten forbundet med en jernkæde. To af disse sten er gamle vejvisersten. I den ene er indhugget “Homaa Hede”, i den anden “Vejlby”. Pladsen var tidligere byens branddam, kaldet “Kongedammen” . På trods af det flotte navn var det et mudderhul, som blev brugt til losseplads. Ved høstfesten i 1923 foreslog lærer Leopold Mostgaard, Homå, at man skulle forskønne pladsen og rejse en genforeningssten. “Bymændene i Homaa By og Mark” vedtog forslaget. Høstfesten havde givet et lille overskud, som kunne anvendes til formålet, og resten af pengene blev skaffet ved en indsamling blandt egnens beboere.
“Kongedammen”, som var byens fællesjord og derfor umiddelbart kunne anvendes til formålet, måtte fyldes op med adskillige læs jord, før man kunne gå i gang med at lave anlægget. Man valgte at bruge en overligger fra en nærliggende gravhøj til mindesten. Resterne af gravhøjen ses stadig syd for hovedvejen nær Homå.
I Grenaa Folketidende den 17. januar 1924 omtales begivenheden således:
En Genforeningssten i Homaa.
En lang Transport ved Haandkraft.
I Efteraaret vedtog Bymændene i Homaa By og Mark at forskønne Pladsen ved den østre Indkørsel til Homaa, bl.a. ved at rejse en Genforeningssten. I Gaar blev Stenen, der er skænket af Propr. Gowertz-Jensen, Lyngdal, transporteret fra Lyngdal Mark syd for Landevejen ind gennem Homaa By til Pladsen, hvor den senere skal rejses. Med godt Humør tog unge og gamle fra By og Mark under Ledelse af Hr. Gowertz-Jensen fat paa den ikke ringe Opgave at flytte den store Granitsten, der anslaas til at veje ca.10.000 kg. Stenen var Dagen før lagt paa en stærk Slæde, og fra Kl. 9 om Formiddagen blev den alene ved Haandkraft trukket af Sted Meter for Meter og bragt paa Plads, hvorefter Byens Damer inviterede hele Selskabet til Kaffe i Skolestuen.
Arbejdet med at flytte stenen de ca. 250 meter var voldsomt og tungt og hele egnens befolkning var med i det, enten aktivt eller som tilskuere. En af deltagerne, Niels Erik Mortensen, Homå, som på det tidspunkt var 5 år, har skrevet udførligt om sin oplevelse af begivenheden, og kunstmaleren Olivia Holm-Møller har skildret begivenheden på et træsnit. Lærer Leopold Mostgaard digtede til lejligheden en vise, som beskrev hele forløbet.
I begyndelsen af december 1924 var hele anlægget færdigt og de, der havde deltaget i udgifterne, samledes til fest i Homå forsamlingshus. Der var ca. 100 deltagere.
Læs mere i Grenaa og Omegn Før og Nu 1982: “En storartet stensætning ved Homaa” af J. A. Nielsen. Se også artikel om genforeningsmindesmærker i Grenaa og Omegn før og nu, 1996.