Granitskulpturen I Digterparken er formentlig afsløret i forbindelse med indvielse af Gigtplejehjemmet, Karen Blixensvej 1, den 30. September 1977, men selv om Dagbladet Djursland i sin omtale af begivenheden nævner, at der blev takket for adskillige gaver, så står der intet om skulpturen. Gigtplejehjemmet har i 1977 kunne oplyse, at værket er lavet af billedhugger Ole Christensen. Det ringe kendskab til skulpturen skyldes formentlig at den stod i gårdhaven på Gigtplejehjemmet.
Skulpturen blev flyttet til sin nuværende placering i anledning af Digterparkens indvielse den 31. August 2011.
Ole Christensen, f. 1932 i København – d. 2000 på Bornholm. Han er uddannet som stenhugger og derefter på Kunstakademiets billedhuggerskole. Han har deltaget i mange udstillinger og har værker på flere danske kunstmuseer. Han arbejdede udelukkende i granit og havde siden 1958 sit eget værksted på Bornholm.