Jutlandiamindesmærket på Anholt

Placering:
Ved Sønderstrandsvej på Anholt.

Opstillet år:
1946.

Tekst:
    MINDE OVER FORLISTE ANHOLTERE

MED “JUTLANDIA”
SYD FOR ANHOLT 14-6 1945
SVEND SVENDSEN
KARL LARSEN
VIGGO LARSEN
ALFRED FREDERIKSEN
KURT RASMUSSEN
EGON CHRISTENSEN

VI FORSTAAR EJ DIN VILJE MÆGTIGE GUD
MEN I YDMYGHED BØJER VI OS FOR DIT BUD
I VOR SMERTE OG SORG TIL DIT ORD SER VI HEN
HVO SOM OFRE SIT LIV SKAL DET FINDE IGEN

Materiale:
Granitsten med to bronzerelieffer.

Kunstner:
Reliefferne af billedhugger Carl Andersen.

Om minesprængningen af “Jutlandia” skrev Grenaa Folketidende den 14. Juni 1945:

Der er i morges mellem Kl. 4 og 5 sket en frygtelig Katastrofe for den lille Kattegatø Anholt, idet en af Øens Kuttere er minesprængt med 6 mand ombord og de er omkommet alle 6.

Onsdag Morgen ved 3 Tiden var en bornholmsk Fiskekutter “Harriet” af Neksø, ført af Skipper L. Madsen, gaaet paa Grund paa Østerrevet, og Redningsbaaden fra Anholt var gaaet derud, men da det ikke blæste særlig stærk, ville Skipperen ikke i Land, men han ville gerne have Bjergningshjælp. Om Eftermiddagen gik Anholtkutterne “Jutlandia” og “Odin” derefter ud til Havaristen, som de ogsaa fik af Grunden ved 18 Tiden, men da var det blæst stærkt op, og de kunde ikke sejle ind til Havnen, hvorfor de tre Fartøjer gik ind i Pakhusbugten for at søge Læ.

Her laa de til i Morges tidlig, da de begyndte Sejladsen ind til Havnen. Da de var en Times Sejlads fra Havnen, løb “Jutlandia” paa en Mine, og der skete en voldsom Eksplosion, der fuldstændig udslettede Kutteren og de seks ombordværende. Kutteren “Odin” sejlede rundt paa Ulykkesstedet i tre Kvarter, men fandt intet Spor af de seks Mennesker, og Vragstumperne var ogsaa faatallige, idet alt var splintret til Smaastykker, der spredtes vidt omkring ved Eksplosionen, der aabenbart maa være kommet fra en særlig kraftig Mine.

De seks dræbte er, efter hvad vi i Formiddag telefonisk har erfaret fra Redningsbestyreren paa Anholt.

Skipperen Carlo Larsen, 38 aar, gift, 2 Børn.

Hans Broder Viggo Larsen, 33 aar, gift, 1 Barn.

Alfred Frederiksen, 32 aar skulde have været gift om 2 Mdr.

Svend Svendsen, 57 aar, gift, 5 Børn, deraf 3 ukonfirmerede.

Kurt Rasmussen, 25 aar, ugift.

Egon Christensen, 18 aar. Ugift.

Ulykken har naturligvis gjort et stærkt Indtryk paa den lille Ø, idet Beboerne er som en stor Familie, og dette at seks gode Mænd saa pludseligt er blevet revet bort er kommet som en Katastrofe. Ogsaa ved Grenaa Havn, hvor de omkomne er godt kendt, og hvor der for Tiden ligger en Del Anholtbaade, har Ulykkesbudskabet gjort et stærkt Indtryk.

Jutlandiamindesmærket på Anholt 23-1

Om mindestenen skriver Peter Linde i bogen “Anholt”, 1948, s. 78:

Monumentet er udført ovre i Grenaa i Øvlesens Stenhuggeri. De to Relieffer skyldes den københavnske Billedhugger Carl Andersen. Det firlinjede Vers er forfattet af Marie Grentzmann.

Som Udtryk for Anholternes kærlige Samdrægtighed blev Monumentet rejst den første Aarsdag efter Ulykken, og det blev med stor Højtidelighed afsløret den 20. Juni 1946. Ved Højtideligheden talte Johannes Carlsen og Ane Christensen.

Mindestenen er rejst paa en lille Højning, der er belagt med store Rullesten og beplantet med mange Slags Blomster. Den vældige Granitstens glathugne Forside udraaber med Bronzebogstaver Navnene paa de seks omkomne. Underneden Navnene staar et firlinjet Vers, kønt og tænksomt i Tonen og gribende ved sin Ægthed i Følelsen. Som særlige Prydelser bærer Stenen to bronzestøbte, fint cisilerede Relieffer. Forneden ser man et Skib i Storm og Havsnød. Øverst oppe over Navnene staar en Engel med et Kors og en Buket Roser.