Tekst:
SØREN KANNE
SAA SKULLE DOG ALLE I DANSKE MÆND
AF HJERTET ELSKE HINANDEN
I FAREN OG DØDEN SIG GIVE HEN
DEN ENE MED LYST FOR DEN ANDEN
SAA SKULLE I FAST STAAE HINANDEN BI
I PLØJE NU JORD ELLER BØLGE
MEN MINDST DOG PAA KAMPENS DEN BLODIGE STI
SKAL EN BAG EN ANDEN SIG DØLGE
OG FYNBO OG JYDE OG SJÆLLANDSFAR
TIL EET HUS VI ALLE JO HØRE
GUD FADER OS ALLE I TROSKAB BEVAR
OG ALLE TIL ENIGHED FØRE
Søren Mikkelsen Kanne var i 1835 en husmand på 34 år. Han boede i “Strandhuset” på Hessel Hede syd for Grenåen sammen med sin kone Karen. Den 15. februar 1835 gik et skib på grund i en voldsom snestorm ud for Grenaa Sønderstrand og blev slået til vrag ca. 50 m fra kysten. De tre besætningsmedlemmer kunne ikke gøre andet end at klamre sig til vraget. Den ene, Rasmus Svendsen, blev skyllet i havet og druknede. Dagen efter lykkedes det for den anden, Jens Larsen, at svømme i land, og der var nu kun skipperen, Ole Jensen Jyde, tilbage på vraget. Det lykkedes for Søren Kanne at ride to heste ud til skibet og få den næsten bevidstløse skipper op på den ene hest, mens han selv red på den anden. Han kom velbeholden i land med både skipper og heste.
Søren Kannes bedrift blev kendt over hele landet, idet den blev omtalt i mange af landets aviser og blade. I Århus samlede man ind til et sølvbæger til ham, og Kong Frederik den Sjette tildelte ham en medalje og et kontant beløb på 40 rigsdaler. Steen Steensen Blicher hørte om historien og beskrev den i sit digt: “En ny Vise om en Sømand og en Landmand”. De sidste tre strofer af dette digt er indhugget i Søren Kanne statuens sokkel.
Statuen af Søren Kanne blev afsløret den 30. juli 1949. I Grenaa Folketidende omtales begivenheden således:
Lørdag Eftermiddag foretoges paa Grenaa Torv den højtidelige Afsløring af Søren Kanne Monumentet, som der i flere Aar har staaet Gny om. Afsløringen overværedes af Kunstneren, Professor Johs. Bjerg, og Repræsentanter for Ny Carlsbergfondens Bestyrelse, nemlig Formanden, Direktør V. Thorlacius-Ussing, og Arkitekt E. Dyggve. Desuden havde flere af Søren Kannes Efterkommere, Oldebørn og Tipoldebørn, givet Møde ved Højtideligheden.
Et talrigt Udsnit af Byens Befolkning flokkedes rundt om Statuen, da Borgmester Aksel H. Hansen bød velkommen. Direktør Thorlacius-Ussing gjorde opmærksom paa, at Grenaa Marineforening allerede for 24 Aar siden havde anmodet Ny Carlsbergfonden om Støtte til et Søren Kanne Monument. 11 Aar senere mødte Grenaa Byraad med en lignende Plan. Men først da Forskønnelsesforeningen fremkom med sit Projekt, var Fonden i Stand til at give det sin Støtte. Kunstværket kom til Verden i en ond Tid. Det var en bunden og derfor svær Opgave. Kunstneren har villet skabe et Monument om Daaden og samtidigt et karakteristisk Træk af den danske Folkekarakter. Opgaven er løst paa en meget smuk Maade. Taleren takkede Kunstneren for det smukke Resultat og overdrog Værket til Grenaa By, idet han udtalte Haabet om, at det maatte blive et Vartegn for Byen.
Efter at Kunstnerens Hustru, Professorinde Johs. Bjerg, havde draget Sløret fra Statuen og den høje smukke Sokkel af Paradisgranit, reciterede Teaterdirektør Erik Henning-Jensen, Aarhus, meget smukt og udtryksfuldt St. St. Blichers kendte Digt om Søren Kanne. Bibliotekar Carl Svenstrup gav et Rids af den historiske Baggrund for Blichers Digt. Borgmester Aksel H. Hansen takkede Carlsbergfonden, Forskønnelsesforeningen og Kunstneren, der ikke blot havde skabt et smukt Monument, men ogsaa givet et kunstnerisk Udtryk for dansk Mandsmod. Paa Byens Vegne lover jeg, at vi stedse vil værne om det Kunstværk, der nu pryder Byen. Et Leve for Professor Johs. Bjerg.
Billedhuggeren Johs. Bjerg sagde bl.a.: Jeg var ikke glad for Opgaven, da Carlsbergfonden stillede mig overfor den. Jeg har tidligere fremstillet Høvdingeskikkelser. Det var noget nyt at skildre den jævne Bondemand, som om muligt var større end de andre. Under Indtryk af Frihedskampen blev dette Værk til. Grenaa behøver intet andet Monument for det danske Folks Modstand under Besættelsen.
Den stilfulde Højtidelighed sluttede med, at den store Forsamling sang Blichers “Jyden han er stærk og sejg”.
Forud for afsløringen var gået flere år med problemer og diskussioner. I 1940 ansøgte Grenaa byråd Ny Carlsbergfondet om støtte til et Søren Kanne-springvand, som skulle udføres af kunstneren Willie Wulff. Springvandet skulle afsløres ved et planlagt 500-års købstadsjubilæum i 1940. Ansøgningen blev afslået, og på grund af de vanskelige forhold under besættelsen udskød man projektet. I 1942 genoptog man ansøgningen om støtte til et kunstværk. Man havde nu besluttet sig til at holde købstadsjubilæum i 1945. Ny Carlsbergfondet sagde ja til at gå ind i sagen, og der blev bestilt en statue hos billedhuggeren Johs. Bjerg.
Prøveopstilling på havnen
Den nåede dog ikke at blive færdig til jubilæet i 1945, men var først klar til afhentning i 1948. Det gav anledning til megen debat i aviser og blade, at statuen havde været undervejs i seks år. Da den nu skulle opstilles, begyndte en diskussion om dens placering. Mange Grenaaborgere mente, at den ville stå bedst ved havnen, så Søren Kanne kunne stå og skue ud over vandet, og man transporterede den tunge bronzestatue rundt både på havnen og i byen til adskillige prøveopstillinger. Blandt byens borgere var der underskriftsindsamlinger, og både kunstneren, Ny Carlsbergfondet og byrådet udtalte sig i sagen. Det endte med placeringen på Torvet. Statuen er dog senere blevet flyttet nogle få meter i forbindelse med vejomlægninger.
I Grenaa og Omegn før og nu, 1995, har Viggo B. Jørgensen skrevet “Søren Kanne-statuens omtumlede historie”.
Johannes Bjerg, billedhugger, født 1886 i Ødis og død 1955 i København. Han blev uddannet som billedskærer hos A. L. Johansen i Kolding. Han modtog adskillige udmærkelser. Hans mange monumenter, statuer og relieffer kan ses i mange danske byer. Johs. Bjerg var sin tids foretrukne kunstner til officielle monumenter.
Se Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon (1995).