Stendyssen/Langdyssen i Stenvad

Placering:
Stendyssevej 59.

Rejst år:
omkring 3500 f.Kr.

Materiale:
Natursten.
 

Stenvad Langdysse, langdysse beliggende ca. 1,5 km nordvest for Stenvad. er kendt af de fleste danskere over 40 år, og det er sikkert det eneste fortidsminde, som bogstaveligt taget kan siges at have været i lommen på den generation. Sagen er, at det var denne dysse som var motiv for tegneren Ib Andersens tegning til den gamle 50 kr. -pengeseddel, som var i omløb fra 1956-70.

50kr seddelDer er offentlig adgang til langdyssen. Når man vil besøge stedet parkeres der på den lille parkeringsplads ud til Stendyssevej (v/ nr. 59), hvorfra en sti følges langs markskellet mod vest til dyssen.

Dyssen måler 19 m x 11 m, er fra omkring 3500 f.Kr. og har to kamre. Af det vestlige er kun bevaret enkelte sten, det østlige er delvis intakt med bære- og dæksten og dele af kammergangen. Endvidere er flere randsten bevaret.

Dyssens øvrige sten er fjernet og sikkert genbrugt til for eksempel vejskærver eller i byggeri. De mange middelalderlige kvaderstenskirker på Djursland var “storforbrugere” af sten fra dysser og andre oldtidsgrave. Ligesom vikingetidens runesten som oprindeligt markerede hedenske grave, men i dag oftest er flyttet til kirkerne, kan man sige, at også stenalderens dysse-sten inddirekte er blevet kristnet. Den nærliggende kirke i Stenvad er af meget yngre dato, og det er derfor ikke sandsynligt at der er brugt nogle af dyssens sten her.

De fleste mennesker har et romantisk billede af, at stendysserne altid har stået frit synlige i terrænet. Det er velbegrundet og stærkt befordret af gengivelser som den på 50 kr-sedlen og på guldalderens mange flotte landskabsmalerier, men sådan har dysserne altså ikke altid set ud. Langt de fleste fritstående dyssekamre er som ved Stenvad-dyssen et resultat af afgravninger og stenhugst forud for den første naturfredningslov i 1937.

Det bevarede gravkammer er af sekskantet form dannet af 5 store bæresten. Stenvad-dyssen dateres ud fra dens type til en relativt sen del af bondestenalderens Tragtbægerkultur omkring 3.500 f. Kr., men der har aldrig været foretaget arkæologiske udgravninger i den. De typiske gravgaver og fund i sådanne dysser er slebne flintøkser, som er bondestenalderens “varemærke”, flintflækker og keramik fra Tragtbægerkulturens meget flotte og rigt ornamenterede lerkar.

Mod syd ledte en kort gang gennem dyssens nu fjernede jordhøj frem til kammeret. 2 af gangens bæresten står stadig indvæltede mod hinanden udenfor kammeret. Værd at bemærke er også dyssekammerets store dæksten, som på undersiden er ganske flad. Den kan udmærket være blevet kløvet i stenalderen ved hjælp af opvarmning over bål og efterfølgende hurtigt afkøling med vand. En sådan behandling kan få selv meget store sten til at spalte eller åbne sig langs deres naturlige brudlinier. Spaltningen langs brudlinierne kan evt. hjælpes på vej med indbankede trækiler som overhældt med vand vil udvide sig.

Udgravninger har vist, at gulvet – og flere gange også en del af højen over randstenene som omgav bondestenalderens dysser og jættestuer – som regel var belagt med brændt flint. Herved krakelerer og sprænges flinten, og får en fra naturflinten anderledes hvidgrå farve. I pløjemarkerne omkring storstensgravene kan man ofte finde sådan ildskørnet flint, og når tomten af nu helt fjernede anlæg eftersøges, er fund heraf en af de sikre indikationer.

Dyssen i Stenvad B1297

Af randstenene omkring den fjernede høj ved Stenvad-dyssen står endnu en del tilbage – særligt udenfor det bevarede gravkammer. En sidste detalje vedrørende konstruktionen er den flade, kantstillede sten som ses i gulvet ved overgangen mellem kammergangen og gravkammeret. Denne “tærskelsten” markerer overgangen, hvor der muligvis har siddet en dør til kammeret.

Ovenstående er uddrag fra Danske Fortidsminders hjemmside

.