Den 14 august afslørede borgmester Jan Petersen en 3m høj skulptur i form af en enorm regnbue i en urtepotte.
Ved afsløringen af kunstværket sagde Jan Petersen bl.a.:
“I dag kan vi alle glæde os over synet af en stor, smuk regnbue, som på forunderlig vis har sit udspring – eller måske sin endestation – i en krukke. Er den fyldt med guld? Måske. Det er op til beskueren at bedømme – og netop dét er en af værkets styrker. Heri kan vi selv lægge vores betragtninger og syn på verden, og værket spiller op imod os – og med os”,
Regnbuen har sit udspring i bunden af potten, hvor farverne spredes ud over bund og indersider. Det er på den måde overladt til beskueren at vurdere, om det er farverne i bunden og på indersiderne, som skaber regnbuen, eller om der er regnbuens farver, der flyder ud i bund og på indersiderne.
At det netop er en regnbue som kunstværket forestiller, skyldes at Skovstjernen i forvejen er omgivet af megen natur og det er spændende, at regnbuen som naturfænomen nu kommer helt tæt på os”, sagde en anden taler Lars Møller, formand for voksen- og plejeudvalget.