Baggrund. Under første verdenskrig 1914-1918 udlagdes hornminer i de danske farvande. Minerne sprængtes, når et skib ramte et af hornene. Under krigen blev en del danske skibe minesprængt, og mange sømænd mistede livet. Efter krigen var det en omfattende opgave at fiske minerne op og uskadeliggøre dem, og fiskere fik dem ofte utilsigtet i deres net. Opfiskningen af minerne sorterede under marineministeriet, der skænkede en del af dem til indsamlingsbøsser.
I København og i ca. 30 provinsbyer blev der i årene omkring 1920 opstillet minebøsser. Initiativet blev taget af Sømandsforeningen af 1856 i København og af lokale sømandsforeninger. I Grenaa af Marineforeningen for Grenaa og Omegn. Formålet var at indsamle penge, hvoraf en trediedel gik til Sømandsforeningen af 1856, og de to trediedele gik til den lokale forening. Pengene blev tildelt økomomisk vanskeligt stillede søfolk og deres efterladte. I Grenaa er en del af pengene desuden blevet brugt til vedligeholdelse af fremmede sømænds grave på Grenaa Kirkegård.
Minebøssen på Havnepladsen blev indviet den 26. september 1920. Forinden havde man udskrevet en konkurrence om en inskription til minebøssen. I Grenaa Folketidende skrev man således:
En Devise til Minebøssen
Marineforeningens Bestyrelse anmoder Foreningens Medlemmer om at indsende en Devise, der kan anbringes paa Minebøssen, som skal opstilles nede ved Havnen. I Devisen skal udtrykkes Formaalet med Minebøssen, og den bør kun indeholde to korte Linier, der vil blive indgraveret paa en Metalplade og paasat Bøssen. Om nogen Præmie for en saadan Devise bliver der ikke Tale, men Vedkommendes Forbogstaver vil blive anbragt under Devisen. Medlemmer, der mener at kunne løse denne Opgave, bedes sende deres Forslag til Foreningens Formand, Havnefoged Bilde.
Hvor mange forslag, der indkom, ved vi ikke, men vinder af konkurrencen blev foreningens formand, Havnefoged Karl Frederik Bilde Busch, hvis forbogstaver “K.F.B.B.” kan ses under teksten på messingpladen. Om minebøssens indvielse skrev Grenaa Folketidende den 27. september 1920:
Den af Marineforeningen i Grenaa rejste Minebøsse ved Grenaa Havn indviedes i Gaar ved en lille Højtidelighed, der havde samlet et stort Publikum. Ved den tilhyllede Bøsse var Marineforeningens Fane opplantet og en Forhøjning anbragt som Talerstol. Efter at Grenaa Orkester havde koncerteret en halv times Tid, bød Formanden, Havnefoged Bilde, Forsamlingen Velkommen. Derefter talte Dr. Theol, Pastor Lindegaard-Petersen, Vejlby.
Havnefoged Bilde takkede Taleren, Marineministeriet, der havde skænket Minen, Det forenede Dampskibsselskab, der havde befordret den gratis, Havneudvalget for Pladsen, paa hvilken den er anbragt, og dem, der har støttet med Inskription og Bøssens Anbringelse. Minebøssen overgives herved til Alle, og Taleren vilde bede Alle støtte den med Gaver og hjælpe til at Beskytte den mod Overlast. Derpaa toges Dækket af Bøssen, og medens Fanen sænkedes over den, blottede Forsamlingen Hovederne. Det talrige Publikum tog nu Bøssen i Øjesyn. Den er forsynet med en af motorfabrikken skænket solid Messingplade, paa hvilken Guldsmed Christensen har indgraveret følgende Devise:
Hjælp mig at lindre Sorg og Savn,
som før jeg bragte i Krigens Navn.
Foreningen har her paa en udmærket Maade realiseret et af sine Formaal: at hjælpe trængende Søfolks Efterladte over hele Landet. Forhaabentlig vil Bøssen i Tidens Løb vise sig at svare til sit Formaal, idet dens Form minder de Forbipasserende om Krigens Gru. I Gaar indkom 102 Kr. 15 Øre i Bøssen, og med de fra Genforeningsfesten skænkede 150 Kr., er der jo allerede et lille Grundfond.
I løbet af de første ti dage indsamlede minebøssen 44 kr. deriblandt en tikroneseddel, hvorpå der var skrevet: “Hermed jeg sender de ulykkelige Enker og Børn min første Hilsen, og jeg lover med Haanden paa Hjærtet, at det ikke skal blive min sidste”.
Store Bededag i 1921 organiserede Sømandsforeningen af 1856 i København en landsdækkende indsamling. I Grenaa udsmykkede børn fra Grenaa Havn minebøssen med blomster, og musikdirektør Andreasens orkester gav koncert på pladsen ved minebøssen.
Oprindelig stod minebøssen et par hundrede meter nordligere, end dens nuværende placering. Den er blevet flyttet i forbindelse med en vejomlægning. Af et fotografi fra 1933 fremgår det, at der har været et lille anlæg omkring den bestående af fire oprejste kanonløb forbundet med en jernkæde.
Minebøssen i Grenaa Lystanlæg. Minebøssen ved Grenaa Havn har ikke altid været den eneste i Grenaa. I 1921 fik Marineforeningen for Grenaa og Omegn tilladelse af byrådet til opstilling af endnu en minebøsse, og den 20. juli 1921 kunne man indvi Minebøssen i Grenaa Lystanlæg. På trods af de velmente indvielsestaler blev denne aldrig særlig indbringende, og den 7. august 1942 kunne man læse følgende i “Demokraten”:
Festpladsen tilsaas.
Den store Plads foran Pavillonen i Grenaa vil nu snart igen faa sin oprindelige Skikkelse, idet Kommunen gaar i Gang med at saa Pladsen til med Græs. Samtidig vil man skaffe sig af med Minebøssen, der i mange Aar har haft Opstilling der. Minebøssen blev i Gaar gravet løs og skal føres til Skagen. Minebøssens Indhold var – udover enkelte Smaamønter – mest alt muligt Ragelse, som Folk har fundet paa at putte derned, saasom Smørrebrødspapir, Tændstikæsker o.s.v.
Om minebøssen kom til Skagen, er det ikke lykkedes os at få opklaret.
På Badehotellet.
Foruden de to minebøsser i det fri kom en tredie til. I et avisreferat af en festlig sammenkomst, som Marineforeningen for Grenaa og Omegn afholdt på Badehotellet i november 1921, kan man læse:
Cigarhandler Jacobi Jacobsen afslørede paa Givernes Vegne en overordentlig smukt forarbejdet Minebøsse en Miniature, som skænkes til Marineforeningen og opstilles på Badehotellet. Han haabede, at Bøssen maatte samle Penge ind til sit smukke Formaal.
Det fremgår af Marineforeningens regnskab, at miniatureminebøssen indsamlede lige så meget som minebøssen på Havnepladsen og omkring dobbelt så meget som minebøssen i Grenaa Lystanlæg. Den er stadig i Marineforeningens eje. Den er af messing og skulle i sin tid være fremstillet på Grenaa Motorfabrik.
Op gennem 1920erne gjorde Marineforeningen en del for at skabe opmærksomhed om minebøsseindsamlingen, bl.a. afholdt man dilettantforestillinger. Ved Marineforeningens generalforsamling i marts 1923 oplyste kassereren, havnefoged Bilde, at “Grenaakredsen staar som den tredie største bidragydende Minebøssekreds i Danmark. Der er kun 2, der er større, nemlig København-Frederiksberg og Odense.”
Efter den fine start gik det dog jævnt tilbage med indsamlingen i minebøsserne. I året 1922 indkom der 556,27 kr., derefter blev beløbene mindre og mindre, og i 1936 var det helt nede på 4,42 kr.
Af regnskabet fremgår det, at man hvert år ved juletid, har uddelt penge i portioner på mellem 20 og 50 kr., derudover har man ydet sygehjælp til et medlem, anskaffet en jolle med sejl og årer til en fisker, ydet beklædning til en Georg Stage-elev, betalt vedligeholdelse af fremmede sømænds grave på Grenaa Kirkegård samt hvert år betalt en trediedel af det indkomne beløb i afgift til Sømandsforeningen af 1856. Desuden har der løbende været udgifter til maling og reparation af minebøssen.
I 1971 vedtog man i Marineforeningens bestyrelse at afstå fra minebøssens indsamling, og i dag er det ikke muligt at lægge penge i minebøssen, da indkastningshullet er lukket. Den står nu som en skulptur og et historisk minde.
Da minebøssen var ret udsat hvor den stod på parkeringspladsen op til Havnefogedboligen, blev den sidste placering af Minebøssen på foranledning af Marineforeningens medlemmer Bjarne Laursen og Jens Jacobsen. De fostrede den ide at Minebøssen kunne “forankers” sammen med et Anker på hjørnet af Sølystvej og Kattegatvej umiddelbart i nærheden af Marinestuen. Denne placering blev sidst på året 2003 godkendt af Grenaa Kommune, og projektet blev fuldført til 90 års jubilæumet 2004.
Færdiggørelsen blev muliggjort ved at: Ankeret der er bjerget ved Havknuden Flak af Farvandsvæsnet “Jens Sørensen”, foranlediget af Bjarne Laursen blev overbragt til Grenaa Marineforening. Grenaa Havn a/s leverede knust granitflint. Den Blå Avis/CAPTOR DIVING DIVISION leverede certificerede håndhuggede brosten, kaldet “positions-sten” som fundament for Minebøssen og Ankeret. Brostenene er bjærget fra Jagten “Rubine”, som sank den 15. juni 1903 efter kollision vest for Hven.
Minebøssens nuværende placering