Tekst:
Anholterne rejse
denne Sten til Minde
om Aaret 1902 da
Kmhr. v. d. Maase
solgte Fæstejorden
Staten skænkede
Anholt en Havn
Vilh. Hoffmann
Byggede den
*
Dersom Herren ikke
bygger Huset arbejde
Bygningsmændene
forgæves. Ps. 127.
Om mindesmærket skriver Peter Linde i bogen “Anholt”, 1948, s. 19:
Paa den sydlige Del af samme Plads ved Forsamlingshuset staar et Mindesmærke paa en lille trekantet gruset Plads omgivet med lavt Trægitter. Mindesmærket eller Monument er en tre Meter høj Bautasten plantet i en bred Sokkel af rullestensblandet Beton. I Forsiden af den raa Monolit er indfældet en Marmortavle med denne Indskrift (herefter citeres ovennævnte indskrift).Den store Sten er hentet i Sverige, den blev skænket Anholt By af Entreprenør Hoffmann.Anholterne kalder Monumentet for deres Frihedsstøtte. Det erjo to for Øen meget vigtige Begivenheder Marmortavlens Indskrift minder om og giver Aarstal paa.
Om Carl Møller og hans arbejde med mindesmærkerne på Anholt skriver Peter Linde i bogen “Anholt”, 1948, s. 112:
Indskriften paa Mindekorset ved Veststranden, Indskrifterne paa Thierrys Gravsted, Indskriften paa “Frihedsstøtten” og paa Krigsmonumentet er indhugget af en Mand, som hed Christen Møller. Han var Jyde, “Morbroder til jydske Karen, som var gift med en Anholter”. 1864 blev han Krigsfange i Wittenberg, og her fik han lært Stenhuggeriet. Han brugte sin Kunst paa Anholt, og foruden de nævnte mere monumentale Opgaver, som han fik at klare, kom han til at lave en Mængde ganske smaa Marmortavler, en Slags Brevpressere, som paa den ene Side bærer Gisela Thierrys Navn eller Elfrida Grentzmanns Navn og paa den anden Side et bibelsk Skriftsted. Af slige smaa Mindesten, som Dr. Thierry bestilte hos Christen Møller, er mange i Behold hos Beboerne paa Anholt.