Mindestenen for egnens faldne frihedskæmpere er opstillet på Baunhøj i udkanten af den plads, der gennem mange år er blevet benyttet til sankthansbål af ungdomskorpsene. Stenen er rejst på initiativ af foreningen P E 2, der blev stiftet den 12. September 1945 af deltagere i modstandsbevægelsen i Grenaa. Foreningens formål er at vedligeholde det kammeratskab, som opstod under arbejdet i modstandsbevægelsen, og navnet P E 2 er taget fra det mest benyttede sprængstof under modstandskampen.
I maj 1947 blev der på generalforsamlingen i P E 2 vedtaget at søge rejst en mindesten for faldne frihedskæmpere, og der blev nedsat et “stenudvalg”. Dette arbejdede for tungt og blev afløst af et andet. Dette udvalg fik af kalkværksejer R. Andersen, Birkesig, foræret en stor granitsten, og det lykkedes også at få gratis transport af stenen fra Rosmus til Baunhøj.
Indvielsen fandt sted på femårsdagen for befrielsen, den 4. Maj 1950, og flere tusinde personer deltog i begivenheden, der omfattede mindegudstjeneste samt procession med orkester og faneborg fra Torvet til Baunhøj. Efter taler, sang og mindestenens afsløring gik man i fakkeltog tilbage til Torvet. Mindestenen blev overdraget til Grenaa Kommune, som påtog sig vedligeholdelsen samt at lægge blomster ved stenen hvert år.
I 1954 vedtog P E 2, at man hvert år skal mødes ved mindenestenen den 4. Maj, så længe blot to af foreningens medlemmer er tilbage. Der holdes en lille højtidelighed, der slutter med salmen “Altid frejdig – – “. Foruden en krans fra Grenaa Kommune, nedlægger P E 2 også sin krans. Nogle af byens borgere deltager i denne 4. maj mindesammenkomst, og navnlig ved jubilæerne for befrielsen har deltagelsen været stor. På 50 årsdagen i 1995 blev hele arrangementet optaget på video, og en kopi heraf findes på Grenaa Egnsarkiv.