Tudse

Placering:
Ved Søndre Skoles hovedindgang.

Opstillet år:
1980.

I anledning af:
Søndre Skoles 10 års dag

Materiale:
Granit.

Kunstner:
Åge Bruun Jespersen.

Finansieret af :
Bikuben og Grenaa Kommune.

Tudse_37-2 
Baggrund.
Søndre Skole i Grenaa fejrede 10 års jubilæum den 3. September 1980. I den anledning afsløredes granitskulpturen, Tudsen, af billedhugger Aage Bruun Jespersen foran skolens hovedindgang. Selve afsløringen blev foretaget af en elev fra skolen, Dorte Kristiansen, der havde fødselsdag på jubilæumsdagen, og i anledning af højtideligheden sang de tilstedeværende “En lille frø i mosen sad”. Tudsen var blevet erhvervet for en pengegave fra Bikuben i Grenaa suppleret med støtte fra Grenaa Kommune.

Aage Bruun Jespersen, billedhugger, er født i Viby i 1929. Han er uddannet som billedskærer hos Frode Albert Jensen, Århus, derefter på kunstakademiet. Han har modtaget flere stipendier og udmærkelser. Aage Bruun Jespersen arbejder oftest i granit. Han har bl.a. lavet mange dyrefigurer i forenklede, letopfattelige former, som er opstillede mange steder i Århusområdet.

Tudse_37-1

I Grenaa kan man desuden se hans Grenaa Grisen på Grisetorvet, Vandkunsten foran Grenaa Idrætscenter og En Kakadue på Toubroskolen. Se iøvrigt Weilbach: Dansk Kunstnerleksikon, 1995.